Annonce

Annonce

Katherine Richardson taler i en mikrofon

Katherine Richardson er en af forfatterne til et nyt studie, hvori forskere argumenterer for nødvendigheden af at lovgive om klodens fælles ressourcer. Arkivfoto: Saeima/flickr/CC2.0

Internationalt forskerhold: Det er på tide at lovgive om klodens fælles ressourcer

Lovgivningen er nødt til at tage hensyn til klodens ressourcer, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, for teknologien kan ikke alene redde os, lyder det fra et internationalt forskerhold med deltagelse fra bl.a. Københavns Universitet.

Teknologi alene er ikke nok til at få os i mål med den grønne omstilling - lovgivningen er også nødt til at understøtte omstillingen, men det gør den ikke, som den ser ud lige nu.

Derfor argumenterer et internationalt forskerhold nu for, at verdenssamfundet er nødt til at ændre fundamentalt på lovgivningen, så den også omfatter de ressourcer på kloden, som vi alle er afhængige af. Alternativet er at blive på den nuværende vej, hvor vi risikerer at udhule ressourcerne og igangsætte uoprettelige skader på økosystemerne, lyder deres advarsel.

Kun få områder - Antarktis, dele af havet, atmosfæren og rummet - er i dag dækket ind under det, der kan betegnes som fælleseje - og er ikke omfattet af national lovgivning. Det samme bør gælde for vores fælles ressourcer, uanset hvor på kloden de befinder sig - ellers får vi ikke opbygget et bæredygtigt samfund, argumenterer forskerne.

"Vores ide med 'planetær fælleseje' handler om det fælles ansvar, det er at bevare og beskytte jordklodens økosystem – på engelsk Earth system – som vi alle er en del af," forklarer Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet og medforfatter til det nye studie, i en pressemeddelelse.

Hun fortsætter:

"Det gennemgående narrativ er, at grøn omstilling kun handler om teknologisk udvikling, men teknologi alene kan ikke bringe os i mål. Vores lovgivning skal også udvikles til at understøtte grøn omstilling. I alle love burde der være indskrevet en erkendelse af, at vi er en del af naturen – ikke hævet over den."

Verdenskortet viser, hvilke økosystemer der har særligt stor betydning for enten en region eller hele kloden, og hvor meget opvarmning de kan tolerere, før de risikerer at bukke under
Verdenskortet viser, hvilke økosystemer der har særligt stor betydning for enten en region eller hele kloden, og hvor meget opvarmning de kan tolerere, før de risikerer at bukke under. Grafik: Richardson et al., 2024

Vi afhænger af stabiliteten

Studiet er resultatet af et samarbejde mellem 22 førende internationale forskere med baggrund i både jura, samfundsvidenskab og naturvidenskab. De har taget udgangspunkt i den nuværende opfattelse af globalt fælleseje og udvidet rammerne til også at omfatte det, de kalder planetær fælleseje.

De mener, at alle planetære processer, der understøtter samfundsudviklingen, bør være fælleseje. Man bør altså ikke længere kun se på de geografiske opdeling af områder, men også inddrage de biofysiske systemer som fx skovområder og kulstoflagre i lovgivningen.

"Vores rigdom og vores civilisationer er afhængige af stabilitet i de kritiske processer i jordklodens økosystem. Men menneskets aktiviteter belaster i stigende grad disse processer," siger medforfatter Johan Rockström, professor ved Potsdam Universitet:

"Fra regnskoven i Amazonas til Grønlands iskappe er der risiko for, at vi overskrider vigtige tipping points som følge af menneskets aktiviteter, som kan medføre uoprettelige og, for samfundet, uhåndterlige ændringer i de planetære processer, der understøtter vores udvikling. Hvis disse tipping points overskrides, vil det påvirke alle mennesker på Jorden. Derfor mener vi, at processerne i jordklodens økosystem, der potentielt kan 'tippe' som følge af menneskelig påvirkning, bør betragtes som 'planetært fælleseje', som det globale samfund har et ansvar for at beskytte," tilføjer han.

Studiet er udgivet i det anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Flere artikler fra samme sektion

»Det er nødvendigt for mennesket at genoprette sine bånd til naturen«

To dage om ugen er skoledagen markant anderledes for 21 børn i Chile: De køres til en lille landbrugsskole for at lære om agro-økologi og selvforsyning, og flere lignende initiativer spirer nu frem i landet. Det er noget, myndighederne har bemærket.

16-05-2024 8 minutter Udland,   Uddannelse

For første gang påviser forskere en sammenhæng mellem PFAS i drikkevand og hjertekarsygdomme

Data fra en italiensk region, hvor nogle borgere drak PFAS-forurenet vand og andre ikke gjorde, viser en tydelig sammenhæng mellem PFAS og øget risiko for at dø af hjertekarsygdomme.

15-05-2024 5 minutter PFAS,   Miljø,   Forskning

Åbent brev fra 140 organisationer kritiserer EU's grønne tilbagetrækning

De seneste måneder har EU trukket flere miljø- og klimainitiativer tilbage som reaktion på landbrugets protester. Nu siger adskillige organisationer på tværs af Europa stop.

14-05-2024 3 minutter EU,   Miljø,   Klima,   Natur